Software

Softwareoversigt

Dette afsnit opsummerer software, der bruges med EOS-kameraer. Bemærk, at download og installation af softwaren kræver en internetforbindelse. Softwaren kan ikke downloades eller installeres uden en internetforbindelse.

  • EOS Utility

    Gør det muligt at overføre dine optagne stillbilleder og film til kameraet fra en tilsluttet computer, indstille forskellige kameraindstillinger fra kameraet og lave fjernoptagelser fra computeren. Du kan også kopiere baggrundsmusiknumre, såsom EOS Sample Music*, til kortet.

    Du kan anvende baggrundsmusikken som soundtrack til et video-snapshotalbum, en film eller et diasshow, der afspilles med dit kamera.

  • Digital Photo Professional

    Software, der anbefales til brugere, der optager RAW-billeder. Giver mulighed for visning, redigering, printing osv. af billeder.

  • Picture Style Editor

    Gør det muligt at redigere eksisterende Picture Styles eller oprette originale Picture Style-filer. Denne software er beregnet til brugere, der har erfaring med billedbehandling.

Download og installation af EOS-softwaren eller anden dedikeret software

Installer altid den seneste version af softwaren.

Opdater eventuelle tidligere versioner, der er installeret ved at overskrive dem med den seneste version.

Forholdsregler

  • Tilslut ikke kameraet til computeren, før du installerer softwaren. Hvis du gør det, installeres softwaren ikke korrekt.
  • Softwaren kan ikke installeres, medmindre computeren har forbindelse til internettet.
  • Tidligere kameraer kan ikke vise billeder fra dette kamera korrekt. Behandling af RAW-billeder fra dette kamera er ikke muligt.
  1. Download softwaren.

    • Opret forbindelse til internettet fra en computer, og gå til følgende Canon-websted.

      https://cam.start.canon/

    • Angiv det serienummer, der står på undersiden af kameraet, og download derefter softwaren.
    • Udpak den på computeren.

      • Til Windows

        Klik på den viste installationsfil for at starte installationsprogrammet.

      • Til macOS:

        Der oprettes og vises en dmg-fil. Følg trinnene herunder for at starte installationsprogrammet.

        1. Dobbeltklik på dmg-filen.

          • Der vises et drevikon og en installationsfil på skrivebordet.

            Hvis installationsfilen ikke vises, skal du dobbeltklikke på drevikonet for at få det vist.

        2. Dobbeltklik på installationsfilen.

          • Installationsprogrammet starter.
  2. Følg vejledningen på skærmen for at installere softwaren.

Download af Instruktionsmanual til software

Instruktionsmanual til software (PDF-filer) kan downloades fra Canons websted til din computer.