Forholdsregler vedrørende håndtering

Kamerapleje

  • Dette kamera er et præcisionsinstrument. Undgå at tabe det eller udsætte det for stød og slag.
  • Kameraet er ikke vandtæt og kan ikke bruges under vand. Kontakt straks et Canon-servicecenter, hvis kameraet bliver vådt. Tør alle vanddråber af med en tør og ren klud. Hvis kameraet har været udsat for salt luft, skal du tørre det af med en ren, våd klud, der er godt opvredet.
  • Kameraet må ikke komme i nærheden af kraftige magnetiske felter, f.eks. magneter eller el-motorer. Du skal også undgå at bruge eller lade kameraet ligge i nærheden af genstande, der udsender kraftige radiobølger, f.eks. store antenner. Kraftige magnetfelter kan give kameraet fejlfunktion eller ødelægge billeddata.
  • Lad ikke kameraet ligge på varme steder, f.eks. i en bil, der står i direkte sollys. Høje temperaturer kan ødelægge kameraet.
  • Kameraet indeholder følsomme elektroniske kredsløb. Forsøg aldrig at skille kameraet ad.
  • Brug kun en kommerciel tilgængelig blæser til at blæse støv væk fra objektivet, søgeren eller andre dele. Brug ikke rengøringsmidler, der indeholder organiske opløsningsmidler, til rengøring af kameraet eller objektivet. Hvis kameraet bliver meget snavset, skal du tage det med til det nærmeste Canon-servicecenter.
  • Rør ikke ved kameraets elektriske kontakter. Dette kan forårsage korrosion. Korroderede kontakter kan medføre funktionsfejl.
  • Hvis kameraet flyttes fra et koldt til et varmt rum, kan der dannes kondens på kameraet og i de indvendige dele. Du kan undgå kondens ved at komme kameraet i en tæt plastikpose, lukke posen og lade kameraet tilpasse sig den varmere temperatur, før det tages ud.
  • Brug ikke kameraet, hvis der dannes kondens på det. Dette kan beskadige kameraet. Hvis der dannes kondens, skal objektivet, kortet og batteriet tages ud af kameraet. Vent derefter, til kondensen er fordampet, før kameraet anvendes.
  • Hvis kameraet ikke skal bruges i en længere periode, skal batteriet tages ud, og kameraet skal opbevares på et køligt og tørt sted med god udluftning. Sørg for at trykke på udløserknappen med jævne mellemrum for at kontrollere, at kameraet fungerer.
  • Undlad at opbevare kameraet, hvor der er kemikalier, der resulterer i rust og korrosion f.eks. i et kemisk laboratorium.
  • Hvis kameraet ikke har været i brug i længere tid, skal alle funktionerne kontrolleres, før det tages i brug. Hvis du ikke har brugt kameraet et stykke tid eller planlægger en vigtig optagelse såsom en forestående udlandsrejse, skal du få kameraet kontrolleret af dit nærmeste Canon-servicecenter eller selv kontrollere, at kameradelene fungerer korrekt.
  • Kameraet kan blive varmt efter gentagen kontinuerlig optagelse eller optagelse af stillbilleder/film over en længere periode. Dette er ikke en fejl.
  • Hvis der er en skarp lyskilde inden eller uden for billedområdet, kan der forekomme ghosting.

Skærm

  • Selvom skærmen er fremstillet med teknologi med meget høj præcision med over 99,99 % effektive pixels, kan 0,01 % eller færre pixels være døde, og der kan også være pletter med sort, rød eller andre farver. Dette er ikke en fejl. Og de påvirker ikke de gemte billeder.
  • Hvis skærmen er tændt i længere tid, kan skærmbilledet brænde fast, så du stadig kan se noget af det, der blev vist. Dette er dog kun midlertidigt og vil forsvinde, hvis kameraet ikke anvendes i nogle få dage.
  • Visningen på skærmen kan virke en smule langsom ved lave temperaturer, eller se sort ud ved høje temperaturer. Den returnerer til normal tilstand ved stuetemperatur.

Kort

Bemærk følgende for at beskytte kortet og dets indspillede data:

  • Kortet må ikke tabes, bøjes eller blive vådt. Det må ikke udsættes for kraftige påvirkninger eller fysiske slag og vibrationer.
  • Rør ikke ved kortets elektroniske kontakter med dine fingre eller metalobjekter.
  • Sæt ingen mærkater eller lignende på kortet.
  • Opbevar eller anvend ikke hukommelseskortet i nærheden af elementer, der har kraftige magnetiske felter som f.eks. et tv-apparat, højttalere eller magneter. Sørg også for at undgå steder med meget statisk elektricitet.
  • Hukommelseskortet må ikke efterlades i direkte sollys eller i nærheden af varmekilder.
  • Opbevar kortet i en æske.
  • Hukommelseskort må ikke opbevares i varme, støvede eller fugtige omgivelser.

Udtværinger på billedsensoren

Udover, at der kan komme støv ind i kameraet udefra, kan smøremiddel fra kameraets interne dele i sjældne tilfælde sætte sig foran på sensoren. Hvis der er synlige udtværinger på billederne, anbefales det at få sensoren renset af et Canon-servicecenter.

Objektiv

  • Når objektivet er taget af kameraet, skal du placere objektivet med bagsiden opad og sætte bageste objektivdæksel på for at undgå at ridse objektivets overflade og de elektriske kontakter (1).