Optagelse med intervaltimer

Med intervaltimeren kan du indstille optagelsesintervaller og antal optagelser, så kameraet tager individuelle optagelser flere gange i overensstemmelse med dit interval, indtil dit angivne antal optagelser tages.

  1. Vælg [Optagelse: Intervaltimer].

  2. Vælg [Aktivér].

    • Vælg [Aktivér], og tryk derefter på knappen INFO.
  3. Indstil optagelsesintervallet og antal optagelser.

    • Vælg en indstilling, der skal indstilles (timer : minutter : sekunder / antal optagelser).
    • Tryk på INDSTIL for at vise [Juster].
    • Indstil det ønskede nummer, og tryk derefter på INDSTIL. (Vender tilbage til [Vælg].)
    • Interval

      Kan indstilles i et område på [00:00:01] – [99:59:59].

    • Antal bill.

      Kan indstilles i et område på [01] – [99]. Hvis du vil bevare intervaltimeren uden tidsbegrænsning, før du stopper den, skal du angive [00].

  4. Vælg [OK].

    • Indstillingerne for intervaltimeren vil blive vist på menuskærmen.

      (1) Interval

      (2) Antal optagelser

  5. Tag billedet.

    • Det første billede tages, og optagelsen fortsætter efter indstillinger for intervaltimeren.
    • [Interval-timer] vil blinke under optagelse med intervaltimer.
    • Når det indstillede antal billeder er taget, stopper optagelse med interval-timer og bliver automatisk annulleret.

Bemærk

  • Det anbefales at bruge et stativ.
  • Det anbefales at udføre testoptagelser på forhånd.
  • Selv under optagelse med intervaltimer kan du lave optagelser, som du plejer, ved at trykke udløserknappen helt ned. Bemærk, at kameraet forbereder sig på den næste optagelse med intervaltimer ca. 5 sekunder på forhånd, hvilket midlertidigt vil forhindre, at funktioner som f.eks. justering af optagelsesindstillinger kan få adgang til menuer og afspilning af billeder.
  • Hvis den næste planlagte optagelse med intervaltimer ikke er mulig, fordi kameraet optager eller behandler billeder, springes den over. Det betyder, at der optages færre billeder end angivet.
  • Selv under betjening med intervaltimer, udløses autosluk efter ca. 8 sekunders inaktivitet, når blot [Autosluk] under [Indstilling: Energisparer] ikke er indstillet til [Deaktivér]. Når visningen er indstillet til [Indstilling: Eco-tilstand], dæmpes den efter 2 sekunder, og autosluk aktiveres 6 sekunder efter dette. Kameraet tændes automatisk ca. 1 min. før den næste optagelse.
  • Kan også kombineres med AEB, hvidbalancebracketing, multieksponeringer og HDR-indstillinger.
  • Hvis du vil stoppe optagelse med intervaltimer, skal du vælge [Deaktivér] eller indstille afbryderen til Sluk.

Forholdsregler

  • Ret ikke kameraet mod en meget kraftig lyskilde, som f.eks. solen eller en kraftig kunstig lyskilde. Det kan beskadige billedsensoren eller indvendige dele i kameraet.
  • Hvis du indstiller fokusmetodevælgeren på objektivet til AF, forhindrer det, at kameraet optager, medmindre objektiver er i fokus. Overvej at indstille metoden til MF og fokusere manuelt før optagelse.
  • Hvis optagelsestiden er lang, anbefales det at bruge tilbehør til almindelige stikkontakter (sælges separat).
  • Optagelse med lange eksponeringer eller brug af lukkertider, der er længere ned optagelsesintervallet, forhindrer, at optagelse sker ved angivne interval. Det betyder, at der optages færre billeder end angivet. Når du bruger lukkertider, der næsten er de samme som optagelsesintervallet, kan det muligvis også reducere antallet af optagelser.
  • Hvis den tid, det tager at optage på kortet, er længere end optagelsesintervallet, på grund af indstillede optagelsesfunktioner eller kortets ydeevne, vil nogle af optagelserne måske ikke blive taget med de faste intervaller.
  • Når du bruger flash med optagelse med intervaltimer, skal du indstille intervallet, så det er længere end flashens opladningstid. Intervaller, der er for korte, kan forhindre, at flashen affyres.
  • Intervaller, der er for korte, kan forhindre optagelse eller automatisk fokusering.
  • Optagelse med intervaltimer annulleres og nulstilles til [Deaktivér], hvis du indstiller afbryderen til Sluk, indstiller optagelsesmetoden til [Bulb]/[Brugerdefineret optagelsesmetode 1]/[Brugerdefineret optagelsesmetode 2]/[Brugerdefineret optagelsesmetode 3]/[Film] eller bruger EOS Utility (EOS-software).
  • Under optagelse med intervaltimer kan du ikke bruge Optagelse med fjernbetjening eller optagelse med fjernudløser med en Speedlite.