Forholdsregler ved håndtering

  • Tag produktets ledning ud af stikkontakten, når du ikke bruger det.
  • Placer ikke noget, f.eks. en klud, oven på produktet, mens det er i brug.

    Hvis produktet er tilsluttet i længere tid af gangen, kan det blive overophedet eller deformeret, hvilket kan medføre brand.

  • Print aldrig flere gange på samme stykke papir, selvom det meste af papiret er tomt.

    Printeren kan i så fald blive ødelagt, hvis der opstår papirstop eller farvearket klæber fast til papiret.

  • Undgå at frakoble printeren, mens der printes.

    Hvis du ved et uheld kommer til at slukke printeren, mens den printer, skal du genstarte den og vente til papiret skydes ud. Hvis papiret sidder fast og ikke kan fjernes, skal du kontakte forhandleren eller kundesupport. Prøv ikke at fjerne det fastklemte papir med magt, da det kan beskadige printeren.

  • Undgå at bruge printeren i nærheden af motorer eller andre enheder, der genererer kraftige magnetfelter, tæt på tv-apparater eller radioer eller i støvede omgivelser.

    Dette kan beskadige printeren eller medføre funktionsfejl.

  • Det medfølgende strømkabel er kun til brug sammen med dette produkt.

    Strømkablet kan ikke anvendes til andre produkter.

  • Grundlæggende produktoplysninger findes på undersiden af printeren og den kompakte strømadapter.
  • Printeren må ikke udsættes for vold, der kan beskadige printeren eller forårsage papirstop.
  • Udsæt ikke printeren for sprøjtemidler eller andre flygtige stoffer. Printeren må heller ikke opbevares i kontakt med gummi, vinyl eller plastprodukter i længere perioder, da det kan deformere kabinettet.
  • Undgå kondensering på printeren, hvilket kan forekomme, hvis printeren flyttes fra et koldt til et varmt miljø. Put printeren i en lufttæt plastikpose, og lad den tilpasse sig den nye temperatur, inden posen fjernes. Hvis der danner sig kondensering, skal du lade printeren tørre af sig selv ved stuetemperatur, inden den bruges igen.
  • Hvis printeren bliver snavset, skal den aftørres med en blød, tør klud.
  • Hvis ventilationsåbningerne bliver støvede, skal blækpatronen fjernes, inden støvet aftørres, for at forhindre, at der trænger støv ind, og printkvaliteten forringes.

Forholdsregler

  • Aftør aldrig printeren med opløsningsmidler såsom benzen, fortynder eller et neutralt rengøringsmiddel, som kan forårsage deformation eller afskalning af kabinettet.