Software

Softwareoversigt

Dette afsnit opsummerer software, der bruges med EOS-kameraer. Bemærk, at download og installation af softwaren kræver en internetforbindelse. Softwaren kan ikke downloades eller installeres uden en internetforbindelse.

EOS Utility

Gør det muligt at overføre dine optagne stillbilleder og film til kameraet fra en tilsluttet computer, indstille forskellige kameraindstillinger fra kameraet og lave fjernoptagelser fra computeren.

Digital Photo Professional

Software, der anbefales til brugere, der optager RAW-billeder. Giver mulighed for visning, redigering, printning osv. af billeder.

Picture Style Editor

Gør det muligt at redigere eksisterende Picture Styles eller oprette originale Picture Style-filer. Denne software er beregnet til brugere, der har erfaring med billedbehandling.

Download og installation af EOS-softwaren eller anden dedikeret software

Installer altid den seneste version af softwaren.

Opdater en eventuel tidligere version, der er installeret, ved at overskrive den med den seneste version.

Forholdsregler

  • Tilslut ikke kameraet til computeren, før du installerer softwaren. Hvis du gør det, installeres softwaren ikke korrekt.
  • Softwaren kan ikke installeres, medmindre computeren har forbindelse til internettet.
  • Tidligere kameraer kan ikke vise billeder fra dette kamera korrekt. Behandling af RAW-billeder fra dette kamera er ikke muligt.
  1. Download softwaren.

    • Opret forbindelse til internettet fra en computer, og gå til følgende Canon-websted.

      https://cam.start.canon/

    • Vælg det land eller den region, hvori du bor, og download softwaren.
    • Afhængigt af softwaren kan det være nødvendigt at angive kameraets serienummer. Serienummeret er i bunden af kameraet.
    • Udpak den på computeren.

      • Til Windows

        Klik på den viste installationsfil for at starte installationsprogrammet.

      • Til macOS

        Den oprettes og vises en dmg-fil. Følg trinnene herunder for at starte installationsprogrammet.

        1. Dobbeltklik på dmg-filen.

          • Der vises et drevikon og en installationsfil på skrivebordet.

            Hvis installationsfilen ikke vises, skal du dobbeltklikke på drevikonet for at få det vist.

        2. Dobbeltklik på installationsfilen.

          • Installationsprogrammet starter.
  2. Følg vejledningen på skærmen for at installere softwaren.

Instruktionsmanualer til software

Se følgende websted for at se instruktionsmanualer til software.