Image Stabilizer (Billedstabilisator) (IS-metode)

Billedstabilisering ved hjælp af kameraet (IS-indstillinger og Film digital IS) reducerer kamerarystelse i filmoptagelse. Indstil [IS-indstilling] til [Til] som følger, når du anvender ikke-IS-objektiver. Bemærk, at [IS-indstilling] ikke vises, når der anvendes objektiver med IS-udstyr. I tilfælde heraf kombinerer indstilling af objektivets knap til Image Stabilizer (Billedstabilisator) til ON stabilisering ved hjælp af objektiver og kamera.

IS-metode

  1. Vælg [Optagelse: IS (Billedstabilisator)-inds.].

  2. Vælg [IS-indstilling].

    • Vælg [Til].

Forholdsregler

  • [IS-indstilling] vises ikke, når der er monteret et objektiv forsynet med IS.

Film digital IS

  1. Vælg [Optagelse: IS (Billedstabilisator)-inds.].

  2. Vælg en [Film Digital IS]-indstilling.

  • Fra (Film digital IS deaktivér)

    Billedstabilisering, hvor Film digital IS er deaktiveret.

  • Til (Film digital IS aktivér)

    Kamerarystelser bliver korrigeret. Billedet vil blive forstørret en smule.

  • Forbedret (Film digital IS forbedret)

    I forhold til når [Til] er indstillet kan kraftigere kamerarystelser korrigeres. Billedet vil blive mere forstørret.

Forholdsregler

  • Film digital IS virker ikke, når objektivets optiske knap til Image Stabilizer (Billedstabilisator) er indstillet til FRA.
  • Når det gælder objektiver uden IS, vil indstilling af [Film Digital IS] til [Til] eller [Forbedret] også indstille [IS-indstilling] til [Til].
  • Selvom film også kan optages med Film digital IS, når der bruges RF-S- eller EF-S-objektiver eller filmbeskæring, reduceres billedområdet yderligere.
  • Med et objekt, hvis brændvidde er længere end 1000 mm, fungerer Film digital IS ikke.
  • Stabilisering ved hjælp af Film digital IS kan være mindre effektiv ved visse størrelser af filmoptagelser.
  • Jo bredere synsvinklen er (vidvinkel), jo mere effektiv bliver billedstabiliseringen. Jo smallere synsvinklen er (telefoto), jo mindre effektiv bliver billedstabiliseringen.
  • Når du bruger et stativ, anbefales det at indstille Film digital IS til [Fra].
  • Afhængigt af motivet og optagelsesforholdene kan der være tydelig sløring af motivet (motivet ser midlertidigt ud til ikke at være i fokus) på grund af effekterne af Film digital IS.
  • Overvej at indstille til [Fra], når du bruger et TS-E-objektiv eller et fiskeøjeobjektiv.
  • Eftersom Film digital IS forstørrer billedet, vil billedet fremstå mere grynet. Støj, lyspletter osv. bliver muligvis også synlige.
  • Film digital IS anvendes ikke, når digitale cinema-objektiver er sat på.

Bemærk

  • Du kan få detaljer om konfiguration af billedstabilisering for optagelse af stillbillede under Image Stabilizer (Billedstabilisator) (IS-metode).
  • For visse objektivers vedkommende er der mulighed for endnu mere effektiv stabilisering (angivet med “+” ud for IS-ikonet), når objektivets IS bruges i forbindelse med [IS-indstilling] og [Film digital IS] på kameraet. Hvis du ønsker oplysninger om objektiver, der er kompatible med denne funktion, henvises du til Canons websted.