Generelle forholdsregler med optagelse af stillbilleder
- Både søger og Live View-optagelse
- Under Live View-optagelse
- Visning af oplysninger under Live View-optagelse
Både søger og Live View-optagelse
FORSIGTIG
Billedkvalitet
- Når du optager med høj ISO-hastighed, kan der forekomme tydelig støj (f.eks. lysprikker og vandrette striber).
- Optagelse ved høje temperaturer kan medføre støj og uregelmæssige farver i billedet.
Under Live View-optagelse
FORSIGTIG
- Ret ikke kameraet mod en meget kraftig lyskilde, som f.eks. solen eller en kraftig kunstig lyskilde. Det kan beskadige billedsensoren eller kameraets indvendige dele.
Billedkvalitet
- Hyppig optagelse over en længere periode kan få kameraets indvendige temperatur til at stige og påvirke billedkvaliteten. Når du ikke optager, skal du altid slukke for kameraet.
- Hvis du optager en lang eksponering, mens kameraets indvendige temperatur er høj, kan billedkvaliteten forringes. Stop optagelse, og vent nogle minutter, før du optager igen.
Hvid [] og rød [] ikoner
- Hvis kameraets indvendige temperatur stiger på grund af længerevarende optagelse eller brug i varme miljøer, vises et hvidt [] eller rødt [] ikon.
- Det hvide ikon [] angiver, at billedkvaliteten på stillbilleder vil blive dårlige. Stop optagelse i et stykke tid, og lad kameraet afkøle.
- Optagelse ved lave ISO-hastigheder i stedet for høje hastigheder anbefales, når det hvide ikon [] vises.
- Det røde []-ikon angiver, at optagelsen snart stopper automatisk. Det vil ikke være muligt at optage igen, før kameraet køles ned internt, så stop midlertidigt med at optage, eller sluk kameraet og lad det afkøle i et stykke tid.
- Hvis du optager i varme miljøer i længere tid ad gangen, vises det hvide [] eller røde [] ikon hurtigere. Når du ikke optager, skal du altid slukke for kameraet.
- Hvis kameraets indvendige temperatur er høj, kan billedkvaliteten blive forringet for billeder taget med en høj ISO-hastighed eller lang eksponering, også før det hvide ikon [] vises.
Optagelsesresultater
- I forstørret visning vil lukkertiden og blændeværdien blive vist med rødt. Hvis du tager billedet i forstørret visning, bliver eksponeringen måske ikke som ønsket. Gå tilbage til normal visning, inden du tager billedet.
- Selv om du tager billedet i forstørret visning, vil billedet optages med billedområdet for normal visning.
Billeder og display
- Under forhold med svag belysning eller skarp belysning afspejler det viste billedet måske ikke det optagede billedes lysstyrke.
- Under svag belysning kan der måske ses støj i billedvisningen selv ved lave ISO-hastigheder, men der vil være mindre støj i dine optagelser, fordi billedkvaliteten varierer mellem visning og de optagne billeder.
- Skærmen eller eksponeringsværdien kan flimre, hvis lyskilden (belysning) ændres. I dette tilfælde skal du stoppe optagelsen midlertidigt og fortsætte under den lyskilde, du vil bruge.
- Hvis du peger kameraet i en anden retning, kan det midlertidigt forhindre, at lysstyrken vises korrekt. Vent, til lysstyrken stabiliserer sig, inden du optager.
- Hvis der er en meget stærk lyskilde i billedet, kan det oplyste område fremstå sort på skærmen. Det rigtige optagne billede vil dog vise det oplyste område på normal vis.
- I svagt lys, hvis du indstiller [: Disp. lysstyrke] til en lys indstilling, kan der forekomme støj eller uregelmæssige farver på billedet. Støjen eller de uregelmæssige farver optages imidlertid ikke på det optagede billede.
- Når du forstørrer billedet, kan billedets skarphed virke mere udtalt, end den er i det faktiske billede.
Brugerdefinerede funktioner
- Visse brugerdefinerede funktioner er ikke tilgængelige (visse indstillinger har ingen virkning).
Objektiv og flash
- Hvis det monterede objektiv har en Image Stabilizer (Billedstabilisator), og du indstiller knappen til Image Stabilizer (Billedstabilisator) til , vil Image Stabilizer (Billedstabilisator) fungere hele tiden, også selv om du ikke trykker udløserknappen halvt ned. Image Stabilizer (Billedstabilisator) forbruger batteristrøm og kan reducere antallet af tilgængelige optagelser afhængigt af optagelsesforholdene. Når Image Stabilizer (Billedstabilisator) ikke er nødvendig, fx hvis der bruges et stativ, anbefales det, at du indstiller Image Stabilizer-knappen til .
- Med EF-objektiver er forudindstillet fokus under optagelse kun tilgængelig, når der bruges (super) teleobjektiver forsynet med denne funktion og frigivet i den anden halvdel af 2011.
- FE-lås virker ikke, hvis den indbyggede flash bruges. FE-lås og ledelys virker ikke, hvis der benyttes en ekstern Speedlite.
Visning af oplysninger under Live View-optagelse
For detaljer om ikoner, der vises ved stillbilledoptagelse, se Skærm til Live View-optagelse.
Bemærk
- Når [] vises i hvidt, angiver det, at billedet vises med et lysstyrkeniveau, der ligger tæt på det billede, der faktisk skal optages.
- Hvis ikonet [] blinker, angiver det, at billedet bliver vist ved en lysstyrke, der afviger fra det faktiske optagelsesresultat på grund af for stærke eller svage lysforhold. Det faktisk tagne billede vil imidlertid afspejle eksponeringsindstillingerne. Bemærk, at støjen kan blive tydeligere end det faktiske billede, der er optaget.
- Eksponeringssimulation kan ikke udføres under visse optagelsesindstillinger. Ikonet [] og histogrammet vises i gråt. Billedet vises på skærmen i standardlysstyrke. Histogrammet vises muligvis ikke ordentligt under stærke eller svage lysforhold.