Eksponeringslås (AE-lås)

Du kan låse eksponeringen, når du vil indstille fokus og eksponering separat, eller når du vil tage flere optagelser med den samme eksponeringsindstilling. Tryk på knappen AE-lås for at låse eksponeringen, og komponér, og tag billedet igen. Dette kaldes AE-lås. Den er praktisk til optagelse af motiver i modlys.

  1. Fokusér på motivet.

    • Tryk udløserknappen halvt ned.
    • Eksponeringsværdien vises.
  2. Tryk på AE-lås-knappen (Timer 06 sek.).

    • Et AE-lås-ikon vises i søgeren, hvilket angiver, at eksponeringen er låst (AE-låst).
    • Hver gang du trykker på knappen AE-lås, låses den aktuelle eksponeringsindstilling.
  3. Omkomponér, og tag billedet.

    • Eksponeringsværdien for AE-låsen og den aktuelle eksponering vises i realtid i søgeren.
    • Hvis du vil tage flere billeder, samtidig med at du bevarer AE-låsen, skal du blive ved med at holde knappen AE-lås nede og trykke op udløserknappen for at tage et nyt billede.

Bemærk

  • AE-lås er ikke muligt ved bulb-eksponeringer.

Effekter af AE-lås

Valg af målingsmetode Valg af AF-område og AF-punkt
Automatisk valg Manuelt valg
Evaluerende måling Eksponeringsværdi centreret på AF-punktet i fokus er låst. Eksponeringsværdi centreret på valgte AF-punkt er låst.
Partiel målingSpotmålingCentervægtet gennemsnitsmåling AE-låsen aktiveres ved det midterste AF-punkt.

Når Evaluerende måling er indstillet, og objektivets fokusmetodevælger er indstillet til MF, anvendes AE-lås med eksponeringsvægtningen på det midterste AF-punkt.