Indledning
Canon Speedlite EL-1 (Ver.2) er en ekstern flashenhed til EOS-kameraer kompatibel med E-TTL II-/E-TTL-autoflash. Speedlite kan bruges som en ekstern flash, der monteres på kameraets hot shoe (normal optagelse) og som en afsender-/modtagerenhed under optagelse med trådløs flash via radiotransmission/optisk transmission. Ud over disse funktioner er Speedlite støv- og vandtæt i samme grad som kameraerne i EOS-1D-serien.
-
Læs før brug
Undgå optagelsesproblemer og uheld ved først at læse Sikkerhedsinstruktioner. Læs også Avanceret brugervejledning omhyggeligt for at sikre korrekt brug.
-
Læs sammen med instruktionsmanual til kameraet
Læs denne brugervejledning og Avanceret brugervejledning for dit kamera inden brug for at gøre dig bekendt med deres funktioner og korrekt brug.
*Forklaringer i denne brugervejledning er baseret på brug sammen med et EOS Digital-kamera.
-
Brug af Speedlite i kombination med et EOS-filmkamera
Når Speedlite bruges i kombination med et EOS-filmkamera med E-TTL II-/E-TTL-autoflash, er det muligt at tage billeder med autoflashen. Når EOS-filmkameraet bruges i kombination med en TTL-autoflash, kan billeder ikke tages med autoflashen.
-
Forholdsregler for kontinuerlig flashaffyring
Flashenheder affyrer gentagende gange ved kontinuerlig optagelse med en flash, eller når du optager med funktioner som f.eks. stroboskopisk eller ledelys. Nogle kan opleve anfald eller lignende symptomer på grund af visuel overstimulering som følge af kontinuerlig flashaffyring (herunder lys, der reflekteres på vægge i lyse farver eller lignende overflader). Hvis du eller andre oplever disse symptomer, skal du omgående stoppe med at affyre flashenheden.